Lindab i Haderslev søger en administrationselev med fokus på HR

Vil du arbejde hos én af Danmarks bedste arbejdspladser? Brænder du for at arbejde med mennesker, er du nysgerrig som person og vil du lære om HR processer, så er det dig vi står og mangler. 
 
HR-afdelingen i Lindab varetager hele HR-paletten lige fra rekrutteringer, onboarding, trivsel og kompetenceudvikling. HR er også ansvarlig for receptionen i Haderslev og er hele knudepunktet for den gode service internt.

Du bliver en del af et team med fem dygtige kolleger, som har et tæt samspil med alle 7 afdelinger fordelt i hele Danmark. Vi er passioneret og optaget af vores arbejde, men vi sørger samtidigt for at have det sjovt og uformelt.

Du får din daglige gang i Haderslev. Du får en spændende og udviklende elevplads med mange kontaktflader internt i Lindabs organisation. Du får dine egne ansvarsområder og du får tilknyttet en fast stålmentor under hele uddannelsen. Du bliver lært grundigt op i systemerne, så du kommer godt fra start og du bliver i din læretid også introduceret for blandt andet salg-, indkøb- og økonomiafdelingen.
 
Om uddannelsesforløbet  
I din praktikperiode vil dine arbejdsopgaver matche din uddannelse og den læring, det kræver. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:  

  • HR-administrative opgaver inden for rekruttering, onboarding m.m. 
  • Kursusadministration 
  • Bidrage til diverse udviklingsopgaver 
  • Diverse ad-hoc opgaver  
     

Om dig  

  • Du skal have afsluttet grundforløbet EUX eller HHX. 
  • Du er serviceminded og har en positiv tilgang til dine opgaver 
  • Du er kommunikativ stærk 
  • Du er handlingsorienteret, målrettet og kan lide at arbejde struktureret  

Har du allerede erfaring, uddanner vi også voksenlærlinge.

Vi tilbyder et stærkt fællesskab med gode arbejdsforhold, samt en personaleforening, der tilbyder spændende arrangementer. Du får også sundhedsforsikring, mulighed for kantineordning og løn under uddannelse efter gældende overenskomst. Vi arrangerer også hvert år en årlig elev- og lærlingedag, hvor alle elever og lærlinge i hele Lindab DK mødes til en faglig og social dag. 
 
Er du vores nye elev?  
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Tina S. Nielsen på tlf. 4166 5513 eller send en ansøgning direkte ved at trykke på ”Ansøg”.  
 
Du kan læse mere om uddannelsen på www.UddannelsesGuiden.dk eller læse mere om Lindab på www.lindab.dk.
 
Mere om Lindab    
Lindab vil være branchens mest attraktive arbejdsplads, skabt på ansvarlige værdier   
vedrørende bæredygtighed, innovation og mangfoldighed. Som medarbejder vil du   
opleve en virksomhed med fokus på udvikling, men med en stærk historie og et solidt   
fundament i kraft af vores kerneværdier Kundens Succes, Orden og Klarhed samt at vi   
er Jordnære. Vi har dedikerede medarbejdere, der er villige til at gøre en ekstra   
indsats. Derfor skal Lindab være et sted hvor medarbejderne er stolte af deres job og   
føler fællesskab med deres kolleger. Lindab er for 4. år i træk certificeret som en af   
Danmarks Bedste Arbejdspladser.   

I dag har vi ca. 100 kontorer fordelt på 20 lande og beskæftiger mere end 4.900 medarbejdere. 
Erhvervsmarkedet er vores primære målgruppe og står for 4/5 af omsætningen, mens det private marked står for de resterende.
Vi opererer primært i de nordiske lande, Vesteuropa samt Central- og Østeuropa. I Danmark beskæftiger vi ca. 485 medarbejder fordelt på 8 lokationer.
Det danske hovedsæde er i Haderslev.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Tina Schougaard Nielsen HR Partner +45 41 66 55 13
Adresse: Langkær 20, 6100 Haderslev
Arbejdssted: Haderslev
Tiltrædelse: August/september
Lindab A/S 2023
Tilmed dig nyhedsbrevet