Vi søger dygtige og arbejdsomme lagermedarbejdere, til både dag- og nathold, som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab.
Vi har stor fokus på sikkerhed og sikker adfærd i det daglige arbejde. Du skal derfor være indstillet på at tage ansvar – både for din egen og dine kollegers sikkerhed.
På daghold bliver dine arbejdsopgaver
- Pluk og pak af varer med scanner
- Oprydning og rengøring, så lageret fremstår pænt og ryddeligt
Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 9:00 til 17:15 og fredag fra kl. 9:00 til 15:55.
På nathold bliver dine arbejdsopgaver
- Læsning af lastbiler med truck & elhund
- Pluk og pak af varer med scanner
- Oprydning og rengøring, så lageret fremstår pænt og ryddeligt
Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 21:00 til 04:20.
Er du vores nye kollega?
- Du har kørekort og truckcertifikat B
- Du er ansvarsfuld, serviceminded og værdsætter samarbejde
- Du er ikke bange for at tage initiativ og træffe beslutninger
- Du værdsætter et godt arbejdsmiljø og en positiv omgangstone
- Du taler og læser dansk og er vant til at bruge PC
- Du kan arbejde effektivt i et aktivt miljø
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med lagerarbejde.
Lindab tilbyder
Hos os får du gode arbejdsforhold i et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og har fokus på trivsel og samarbejde. Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, der inkluderer både pension og fritvalgskonto. Der er mulighed for at blive en del af kantineordningen, samt personaleforening.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lagerchef Johan Knudsen på tlf. 60 89 72 48, eller send en ansøgning direkte ved at trykke på ”Ansøg”.
Ansøgningerne bliver læst løbende, og der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Mere om Lindab
Lindab vil være branchens mest attraktive arbejdsplads, skabt på ansvarlige værdier vedrørende bæredygtighed, innovation og mangfoldighed.
Som medarbejder vil du opleve en virksomhed med fokus på udvikling, men med en stærk historie og et solidt fundament i kraft af vores kerneværdier Kundens Succes, Orden og Klarhed samt at vi er Jordnære. Vi har dedikerede medarbejdere, der er villige til at gøre en ekstra indsats. Derfor skal Lindab være et sted hvor medarbejderne er stolte af deres job og føler fællesskab med deres kolleger. Lindab er for 5. år i træk certificeret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.
I dag har vi ca. 100 kontorer fordelt på 20 lande og beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere. Erhvervsmarkedet er vores primære målgruppe og står for 4/5 af omsætningen, mens det private marked står for de resterende.
Vi opererer primært i de nordiske lande, Vesteuropa samt Central- og Østeuropa. I Danmark beskæftiger vi ca. 480 medarbejder fordelt på flere lokationer. Det danske hovedsæde er i Haderslev.